• 18. marts / Rejsegilde i Skoleparken

    Torsdag d. 10. marts blev der i Skoleparken, Gladsaxe afholdt rejsegilde. Skoleparken er et boligområde som ZESO Architects, i samarbejde med MTHøjgaard, Wissenberg og Opland, står for renoveringen af. Rejsegildet er selvfølgelig en tak til håndværkerne, men anledningen markerer også, at byggeriet nu er påbegyndt i alle områder. Dette betyder, at de sidste “gamle” boliger bliver fraflyttet i denne uge og gøres klar til nedrivning. På dette tidspunkt i processen er 23 ud af i alt 34 blokke afleveret. De resterende blokke forventes at være færdiggjort foråret 2022.