19. december / MERRY + HAPPY!
Det har været endnu et spændende år for ZESO Architects.
Udover 3 lufthavne på Grønland har vi sammen med et større team afleveret dispositionsforslag på T3AE som er 100.000 m2 udvidelse i hjertet af Kastrup lufthavn samt flere andre spændende opgaver i CPH.
Året har også budt på 1.spadestik på 93 DGNB Guld certificerede boliger i Albertslund , 1. spadestik på Brygmesterhus karreen i Carlsbergbyen, 1. spadestik på renovering af 266 bevaringsværdige boliger i Skoleparken, Gladsaxe, rejsegilde på 161 ungdomsboliger på Lersø Parkalle, rejsegilde på OU46 i Odense Universitet, aflevering af det første ungdomsbolig projekt i Blækhusregi med 228 boliger på Ib Schønbergs Allè i Valby, samt udvikling af nye senior fællesskaber, aflevering af transformationen af Vestergade 29 – 33/ Frederiksberggade 38, en spændende renoverings – og infill opgave i hjertet af København. Det er endog ikke muligt at nævne alle projekter vi har udført. Vi takker alle vores kære bygherrer og samarbejdspartnere for den tillid man har vist os og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde i 2020.
I 2020 vil vi fortsætte vores fokus på at levere bæredygtige projekter til gavn for bygherre, borger og samfund.
Vi ønsker alle en god jul og et lykkebringende nytår.