• 29. januar / Generationsskifte

    ZESO Architects A/S har det sidste halvår af 2020 planlagt et generationsskifte, som nu effektueres her i starten af 2021, nærmere bestemt pr. d. 1. februar.

    Efter 12 år som administrerende direktør har Torben Juul valgt at give stafetten videre og udtaler i den forbindelse:

    ”Jeg var medstifter af ZESO Architects for 12 år siden og har siden da stået i spidsen for virksomheden som administrerende direktør. Det har været en fantastisk rejse, hvor ZESO er blevet et veletableret navn i branchen, har været kåret til gazellevirksomhed af Børsen 4 år i træk og oplevet store faglige sejre. At stå i spidsen for en virksomhed i så mange år har været udviklende, spændende og krævende.
    Der opstod mulighed for et generationsskifte, og det valgte jeg at takke ja til. Jeg fratræder derfor min stilling som administrerende direktør og har samtidig fået mulighed for at overdrage mine andele til de øvrige dygtige partnere i virksomheden. Det glæder mig meget at det har kunnet lade sig gøre – og jeg er sikker på at ZESO Architects går en lys fremtid i møde med mange spændende opgaver i pipeline.
    Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer alle, tak for den tillid I har vist mig. Jeg ser nu frem til at starte et nyt kapitel i min karriere.”

    Den daglige ledelse overtages af ny administrerende direktør Kristian Weber Thomsen sammen med primære partnere Kelly Andrew Nelson og Claus Høeg Olsen.