• 29. august / Ambitiøse bygningskonstruktører

    ZESO søger ambitiøse bygningskonstruktører!

    Du arbejder målrettet og detaljeret med komplekse problemstillinger og har blik for både velkendte løsninger og nytænkning. Du sætter dine stærke byggetekniske kompetencer i spil med fokus på beskrivelser, detaljer og projektering i flere skalaer. Er du nyuddannet, er det dit drive, som gør, at vi sammen får opbygget viden og skabt kvalificerede tilgange.

    ZESO er kendetegnet af høj motivation og dedikation. Vores kompetencer afspejler vores overordnede vision med en balanceret sammensætning af konstruktører og arkitekter. ZESO HIGH FIVE er vores holistiske arbejdsmetode, der er fundamentet for udvikling og realisering af alle projekter. Du bliver derfor en del af et dynamisk team, som sætter forskellige faglige miljøer højt.

    Vi ser frem til din ansøgning snarest muligt og senest 10. september – samtaler afholdes løbende.

    KONTAKT // Kristian Weber Thomsen, Konst. Teknisk Direktør, kwt@zeso.dk
    ANSØG // Anne Nørgaard, Strategy & Kommunikation, ann@zeso.dk